I september 2015 har Forbrugerombudsmanden suppleret retningslinjerne for online markedsføringen på sociale medier således, at der nu helt konkret foreligger retningslinjer for bloggere. Dette værende både på de sociale medier, men også på ”blogs” generelt.
Retningslinjerne er en præcisering af markedsføringslovens § 4, der generelt opsætter et krav om, at en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.
Reklame på sociale medier og på blogs har en skelnen mellem, hvorvidt reklamen er fremsat af privatpersoner på vegne af virksomheder eller af virksomheder. Forbrugerombudsmandens seneste retningslinjer fokuserer på privatpersoners reklame på vegne af virksomheder.
Medmindre en privatperson på eget initiativ og uden incitament fra den pågældende virksomhed reklamerer herfor, vil personen være underlagt markedsføringslovens § 4. Det vil sige, at det klart og tydeligt skal anføres i det pågældende opslag på et socialt medie eller en blog, at der er tale om reklame. Kravet er endda aktuelt, selv når der ikke foregår aflønning eller anden incitamentsordning mellem privatpersonen og virksomheden. Den blotte tilstedeværelse af en fælles forståelse om promovering af den pågældende virksomheds produkter er tilstrækkeligt til, at reklamen skal efterleve indholdet af markedsføringslovens § 4.
Retningslinjerne er opsat for at ramme den ”skjulte” reklame, der kan genfindes på blandt andet Facebook, LinkedIn, Instagram og diverse blogs.
For så vidt angår blogs, er typesituationen den, at den pågældende blogger anmelder, roser eller blot nævner en virksomhed eller et specifikt produkt i et givent indlæg. Såfremt dette ikke er umotiveret, er den pågældende blogger forpligtet til, klart og tydeligt, at anføre indlægget som reklame. Det gøres eksempelvis ved at anføre ”Reklame” eller ”Annonce” øverst i indlægget. Anførelsen må ikke være sekundær i forhold til den øvrige overskrift og skal endvidere være i samme skriftstørrelse som selve overskriften.
På de sociale medier, herunder særligt Facebook og Instagram, kan samme krav omkring gennemskuelighed for reklame opsættes. Sociale medier er ikke en typisk markedsføringsplatform, hvorfor forbrugere typisk har paraderne nede for reklamebudskaber, der tilsyneladende stammer fra privatpersoner.
I den situation hvor en privatperson markedsfører en virksomhed eller dennes produkt på Facebook ved eksempelvis en deling af virksomhedens markedsføringsmateriale eller blot ved kontinuerlig tjek-in, der henleder øvrige brugere til den pågældende virksomhed, og såfremt der eksisterer et incitament herfor, vil dette ligeledes skulle anføres som reklame jf. angivelsen ovenfor. En tilsvarende situation kan selvsagt forekomme på LinkedIn eller Instagram.
Såfremt markedsføringslovens § 4 tilsidesættes i blandt andet ovennævnte situationer, vil dette kunne resultere i et ansvar ikke kun for den pågældende blogger, men ligeledes for den bagvedliggende virksomhed.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Christian Ameland Nielsen.