Den 7. november 2018 blev der i Folketinget fremsat nye lovforslag, som er særlig relevant for dem, der har gennemgået eller skal gennemgå en skilsmisse og som også har mindreårige børn.
Såfremt de to lovforslag vedtages, vil der blandt andet ske en ændring af reglerne om børnenes bopæl og fordelingen af børne- og ungeydelsen. Endvidere vil der blive skabt et nyt og samlet familieretligt system, hvor hensynet til de børn, der bliver fanget i forældrenes skilsmisse, sættes over alle andre hensyn.
Nedenfor fremgår de væsentligste ændringer, som lovforslagene vil medføre.
Afskaffelse af Statsforvaltningen og oprettelse af Familieretshuset
Lov om Familieretshuset vil ændre markant på det familieretssystem, som vi kender i dag. Statsforvaltningen, som hidtil har truffet afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær, vil blive nedlagt. Det nye system vil i stedet bestå af Familieretshuset og Familieretten. Planen er, at hver enkelt sag automatisk skal screenes ved Familieretshuset i forbindelse med anmodningen om skilsmisse, hvorefter sagen placeres i et af tre sagsbehandlingsspor. Der skelnes her mellem enkle sager, mindre enkle sager samt komplekse sager. De to førstnævnte skal behandles og afsluttes i Familieretshuset, mens sidstnævnte afgøres i Familieretten, ligesom Familieretten også skal fungere som ankeinstans for Familieretshusets afgørelser.
En samlivsophævelse er desværre ofte belastende for børnene – særligt når der er uenigheder mellem forældrene. Dette er netop årsagen til, at det nye system har til hensigt at sætte børnene i centrum. Derfor skal Familieretshuset møde familierne med en helhedsorienteret og konflikthåndterende tilgang med fokus på at styrke forældrenes samarbejde for at understøtte børnenes trivsel. Med det nye lovforslag er det planen at etablere en såkaldt børneenhed, som netop har fokus på børnenes behov og trivsel, således at børnene for eksempel altid har en voksen at snakke med og spørge til råds.
Refleksionsperiode – en tvungen tænkeperiode
Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love skal understøtte det nye familieretlige system.
Ægtepar kan i dag blive skilt uden forudgående separationsperiode, såfremt parterne er enige herom. Da det kan have alvorlige konsekvenser for børn, der er indblandet i en skilsmisse, er det politikernes ønske, at gøre op med denne mulighed for lynskilsmisse, såfremt parret har mindreårige børn. Med det nye system indføres derfor en såkaldt refleksionsperiode på tre måneder, således forældrene sikres tid til eftertanke, og forældre og børn vil i denne periode blive tilbudt rådgivning.
Delt bopæl – hvis der er enighed
Det nye system har endvidere til hensigt at skabe et ligeværdigt forældreskab. Dette indebærer, at forældrene får mulighed for at dele børnenes bopæl mellem sig, så børnene har bopæl hos dem begge. Der kan på den måde registreres en ekstra adresse i CPR-registret, dog således at der fortsat kun er én folkeregisteradresse. Dette vil betyde, at forældrene i fællesskab skal træffe beslutninger om de forhold, som bopælsforælderen i dag kan beslutte alene, herunder daginstitution og hvor i landet børnene skal bo. Forældrene skal således være enige om alle beslutningerne vedrørende børnene. Den eneste forudsætning for delt bopæl er, at forældrene er enige herom. Dog vil der – uanset uenighed – som udgangspunkt også være delt bopæl i perioden efter en samlivsophævelse, idet der ønskes at skabe ro om børnene i brudsituationen.
Beslutningen om børnenes endelige bopæl vil dermed udskydes i tre måneder fra samlivsophævelsen, indtil skilsmissen er endelig. Børnene skal i denne periode blive hos den forælder, der bliver i det tidligere fælles hjem, da hensynet til børnenes forbliven i vante rammer vægtes højt.
Ny fordeling af børne- og ungeydelsen
Foruden delt bopæl medfører systemet, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt deles ligeligt mellem forældrene, således at der gøres op med det nuværende udgangspunkt om, at det er moren, der modtager denne ydelse. Reglerne skal afspejle den måde, som familierne indretter sig på. Derfor vil udgangspunktet om den delte børne- og ungeydelse alene gælde de forældre, der enten har en 7/7 eller 6/8-ordning. Endvidere har forældrene aftalefrihed forstået på den måde, at forældrene aktivt kan vælge, at hele ydelsen kun udbetales til én af dem.
Ikrafttræden
Lovforslaget om familieretssystemet skaber grundlæggende ændringer af vores nuværende familieretlige system, og det forventes, at systemet allerede træder i kraft den 1. april 2019.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere omkring det nye system, eller du har behov for bistand til en familieretlig problemstilling, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 98 35 7-9-13, hvor advokat Lars Kühnel og advokat Camilla Kühnel er klar til at yde rådgivning.
Menu