Kim Bønlykke Christensen optaget som associeret partner

Advokat Kim Bønlykke Christensen har, sammen med firmaets øvrige jurister, gennem længere tid betjent Advokatfirmaet Kühnels kunder i Hobro-området, og er ansigtet man møder til daglig på kontoret på Skibsgade 56 A. Kim er pr. 1. april 2016 optaget som associeret partner hos Advokatfirmaet Kühnel.
 
Ejer, advokat Lars Kühnel fortæller: ”Kim har på kort tid opnået en fin anseelse hos kunderne i Hobro, særligt byens blomstrende erhvervs- og forretningsliv. Kim er fagligt dygtig og nem at tale med, både for erhvervsfolk og private. Disse forcer har også betydet, at Kim hurtigt har opbygget et stort netværk i byen. Jeg er meget glad for Kims arbejde og person, og har derfor fundet det naturligt at knytte ham tættere til virksomheden i form at et associeret partnerskab”.
 
Kim Bønlykke Christensen fortæller: ”Jeg er blevet ekstremt glad for at have min daglige gang i Hobro. Det er en driftig by, hvor man har store planer, men samtidig er nede på jorden og taler et hverdagssprog. Jeg bestræber mig på at rådgive, så folk kan forstå det, og at være nem at kontakte og få et svar fra. Advokatfirmaet Kühnel er ambitiøst, og har ligeledes pr. 1. april ansat min gamle kollega, Advokat Jacob Thorup Larsen, som advokat. Ham kender jeg fra HjulmandKaptain, hvor vi var kolleger, og hvor Jacob var i 18 år. Det gør vores mulighed for at yde en slagkraftig erhvervsrådgivning endnu bedre. Generelt kan jeg trække på alle jurister i Advokatfirmaet Kühnel, hvilket gør muligheden for at vi kan levere hurtig og god rådgivning endnu bedre. Så jeg glæder mig til fremadrettet at være en mulig rådgiver på juraen i Hobro-området”.
 
Kim Bønlykke Christensen oplyser også, at man grundet stor tilgang af ejendomshandler og konkursboer ønsker at ansætte endnu en advokatsekretær på kontoret i Hobro dette forår, ligesom interesserede erfarne jurister også er velkommen til at kigge forbi kontoret til en uformel snak.
 
For yderligere information:
 
Advokat og indehaver Lars Kühnel
9835 7-9-13 eller 26167912, lars@advokatfirmaetkuhnel.dk

Advokat og Associeret partner Kim Bønlykke Christensen
9835 7-9-13 eller 61467905, kim@advokatfirmaetkuhnel.dk