Den 1. januar 2008 trådte en ny arvelov i kraft, hvilket betød, at det blev muligt at testamentere størstedelen af arven efter sig til sin samlever, selvom man efterlod sig sær– eller fællesbørn. Til trods for at det nu er næsten ni år siden, at ændringen blev vedtaget, oplever vi fortsat, at mange samlevende, der køber ejendom sammen og måske senere hen stifter familie, ikke er opmærksom på, at de ikke er arveberettiget efter hinanden, heller ikke selvom de har fælles børn og har boet sammen i mere end to år. Læs videre og bliv klogere på ændringerne i arveloven.
Ændringen af arveloven kan formentlig tilskrives udviklingen i samfundet, som har resulteret i nye familiemønstre, hvor flere og flere samlevende køber ejendom og bygger et liv sammen uden ønske om at indgå ægteskab, men med et ønske om at sikre hinanden.
Med ændringen i 2008 blev det muligt at begunstige hinanden, som var man ægtefæller, og dermed give samlevende mulighed for at kunne stifte familie og købe fast ejendom i sameje, uden risikoen for at skulle sælge den fælles ejendom for at udrede arv til sær– eller fællesbørn i det tilfælde, at længstlevende ikke var arveberettiget eller alene arveberettiget til halvdelen af boet efter førstafdøde.
Ændringen havde således særligt stor betydning for samlevende med sær– eller fællesbørn, der ellers kunne risikere at stå i en situation, hvor familiens hjem skulle sælges, fordi det var børnene og ikke længstlevende, der var arveberettiget efter førstafdøde, eller hvor man som samlevende uden børn skulle sælge den fælles ejendom for at udrede en stor del af arven til førstafdødes forældre eller søskende.
Det skal således understreges, at samlevende kun arver hinanden, såfremt der er oprettet testamente med gensidig begunstigelse.
Hvem arver dig, hvis I samlevende uden børn?
Er man samlevende uden børn og uden testamente, er det, som udgangspunkt, afdødes forældre, der arver efter afdøde. Længstlevende arver ingenting. Man har dog mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor man kan testamentere over hele boet til fordel for længstlevende.
Hvem falder arven til, hvis I er samlevende med sær- og/eller fællesbørn?
Hvis man er samlevende med sær– og/ eller fællesbørn, og der ikke er oprettet testamente, er det som udgangspunkt afdødes børn (både sær– og fællesbørn), der arver afdøde. Som samlevende arver man således ikke automatisk hinanden, skønt man har børn sammen.
Imidlertid kan man som samlevende oprette testamente sammen og dermed testere over tre fjerdedele af boet til fordel for samleveren. Har man været samlevende med fælles bopælsadresse i to år, eller har- eller venter man fælles barn, kan man endvidere oprette et udvidet samlevertestamente med mest mulig begunstigelse til længstlevende og således testere syv ottendedele af arven af sig til sin samlever. I det tilfælde er man med testamente bedre sikret som samlevende, frem for ægtefæller, der ikke har oprettet testamente.
Er du i tvivl om, hvorvidt du og din samlever bør oprette testamente, er du velkommen til at kontakte Camilla Kühnel, camilla@advokatfirmaetkuhnel.dk, telefon 98 35 7-9-13 til en uformel drøftelse af, hvorvidt I bør overveje at oprette et testamente.
Menu