Den 28. januar 2018 vedtog Folketinget en ny ferielov som træder i kraft den 1. september 2020.
Ferieloven erstatter den hidtil gældende lov og det helt centrale moment i loven er, at medarbejdere nu kan afholde deres ferie i samme periode, som den optjenes. Som reglerne er i dag, kan ferie optjent i år 2018 (optjeningsåret), først afholdes i perioden maj 2019 til og med april 2020 (ferieåret).
Helt overordnet kan dette beskrives således, at der sker en overgang fra ”forskudt ferie” til ”samtidighedsferie”.
Hvordan fungerer de nye regler?
Med den nye lov vil det være således, at medarbejderen optjener sin ferie i perioden 1. september til 31. august. I samme periode vil medarbejderen kunne afholde sin ferie OG derudover er det ved loven besluttet, at ferieafholdelsesperioden forlænges med yderligere fire måneder.
Ovennævnte er i den nye lov defineret som følger:
- Ferieåret: fra den 1. september til den 31. august det efterfølgende år.
- Ferieafholdelsesperioden: fra den 1. september til den 31. december det efterfølgende år.
Selve optjeningen af ferie er således, at medarbejderen på samme måde som under den nuværende ferielov, optjener 2,08 dage pr. måned, hvilket over 12 måneder bliver 25 dage. Rent praktisk betyder det, at en medarbejder der ansættes pr. 1. november 2020 allerede pr. 1. december 2020 kan afholde 2,08 feriedage.
Overgangsordning
For at sikre at allerede ansatte medarbejdere ikke pludseligt kan afholde ti ugers ferie fra 1. september 2020, er der med loven indført en overgangsordning.
Overordnet fastslår denne, at ferie, der optjenes i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 efter den nuværende ordning, indefryses, med den konsekvens at disse midler ikke kan anvendes til ferieafholdelse for medarbejderen eller udbetales i øvrigt.
Rent praktisk betyder dette, at den ferie medarbejderen optjener efter den nuværende ordning i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 (optjeningsåret), kan afholdes i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 (ferieåret). Eventuel restferie fra denne periode, kan tages med over i den nye ordning.
Der gøres opmærksom på, at der er enkelte undtagelser til indefrysning for de medarbejdere, der er nye på arbejdsmarkedet i 2019 og/eller for de medarbejdere, der måtte vende tilbage til arbejdsmarkedet i 2019 OG som ikke har optjent mere en 8,3 feriedage inden indefrysningsperioden begynder den 1. september 2019. Disse medarbejdere kan af de indefrosne midler afholde op til 8,3 feriedage (disse kaldet fondsferiedage) i perioden 1. maj 2020 til og med 30. september 2020.
Hvad sker der med de indefrosne midler og hvem har krav på disse?
De indefrosne midler indbetales af arbejdsgiveren til en særligt oprettet fond under Lønmodtagernes dyrtidsfond, som herefter forvalter midlerne. Arbejdsgiverne kan dog, i relation til medarbejdere der holder ferie med løn, i stedet vælge at beholde pengene i virksomheden, dog med det krav at disse undergår en årlig indeksregulering.
De indefrosne midler tilhører reelt de enkelte medarbejdere og den enkelte medarbejders tilgodehavende udbetales til denne ved pension eller hvis arbejdsmarkedet forlades af anden årsag. Da midlerne som anført tilhører de enkelte medarbejdere, vil disse blive sikret gennem Lønmodtagernes Garantifond.
Øvrige bemærkninger
Med loven kommer også øvrige ændringer herunder blandt andet, at varslingsfristen for afholdelse af ferie ikke længere kan reduceres ved aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder samt, at medarbejderen ved aftale med arbejdsgiver kan afholde ferie på forskud, mod at arbejdsgiver i disse tilfælde sikres adgang til modregning.
Hvis denne artikel medfører behov for en nærmere gennemgang af reglerne, er du som arbejdsgiver og/eller lønmodtager mere end velkommen til at kontakte advokatfirmaet ved advokat Kim Bønlykke Christensen for en drøftelse af forholdende i netop din virksomhed enten på kim@advokatfirmaetkuhnel.dk eller på tlf.: 61 46 79 05 eller vores hovednummer tlf.: 98 35 7-9-13.