SKAL dit selskab have en bestyrelse – og hvilke krav er der til valg af bestyrelsesmedlemmer?
Mange rådgivere hører kunder sige, at ”Vi skal også have en bestyrelse?” – som noget man bør have.
Der er KRAV om bestyrelser i aktieselskaber jfr. selskabsloven. I anpartsselskaber kan det tilvælges af kapitalejerne – men de kan også nedlægge den igen.
Når man overvejer, om man skal have en bestyrelse, skal man huske, at en bestyrelse træffer beslutninger ved afstemning (til syvende og sidst) – det er ikke bare en ene-ejers samling af rådgivere. Så en bestyrelse har enekompetencer – fordi medlemmerne har ansvar.
Det kan sagtens være, at en ene-ejer/storaktionær ønsker at formalisere drøftelser med rådgivere, før han selv træffer en beslutning. Men så er det ikke nødvendigvis en bestyrelse med kompetencer og pligter, han skal have – så er det oftere et advisory board. Et advisory board er mere uformelt, og har ikke nogle pligter efter lovgivningen – men til gengæld ligger det fulde ansvar hos beslutningstageren. Advisory board spiller efter de regler, som den, der sætter det, laver.
HVIS man skal have/ønsker en bestyrelse, så er spørgsmålet, hvilke krav der kan stilles til medlemmerne. Der er megen teori, der ”skubber på” for at der skal stilles krav om faglighed, kvalifikationer og indsigt i en bestyrelse, og som ønsker at et nyt medlem ”onboardes” med historisk viden – men udover ved finansielle virksomheder er der ikke generelt lovkrav om et bestyrelsesmedlems kvalifikationer. Det kan være, det kommer – men hidtil har retspraksis ikke formuleret sig på en måde, så sådanne krav kan ses stillet. Og lovgiver har heller ikke endnu – udover altså til bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Derudover er der fra enkelte godkendelsesmyndigheders side krav til bestyrelsessammensætningen i selskaber og fonde indenfor det sociale område. Men det skyldes nok en særlig historik.
Så hvad skal der til for, at du kan blive bestyrelsesmedlem? Du skal være myndig, og du må ikke være under værgemål. Og er du direktør i et A/S, må du ikke være formand for bestyrelsen, og der må ikke være et flertal af direktører i bestyrelsen for selskabet. Det er pt de eneste regler, og de udelukker ikke ret mange som burde være kommet i betragtning.
Der er dog ikke nogen tvivl om, at en bestyrelse, der skal kunne bistå virksomheden, skal sammensættes med eftertanke, og skal afspejle den virksomhed der er tale om, og den situation virksomheden er i eller forventes at komme i. Der kan være forskel på behovet, alt efter om virksomheden er en start up-virksomhed, er i smult vande og skal optimere på eksisterende drift, skal lave en turn-around eller skal opdyrke nye områder. Det tilsiger også at bestyrelsen af og til kigger indad og vurderer, om de siddende medlemmer ville være vurderet relevante, hvis man rystede posen nu og kiggede på aktuelle behov.
Der er også mulighed for – formentligt uden vedtægtshjemmel – at en bestyrelse kan koble konsulenter på bestemte processer, således at disse også deltager i bestyrelsesmøder. Dels skal det dog præciseres, at der er tavshedspligt, som disse skal pålægges, dels kan der være særlige punkter, de ikke bør deltage i. Beslutningskredsen er fortsat den generalforsamlingsvalgte bestyrelse. En konsulent giver input – beslutningen er hos bestyrelsen.
Samlet set: En bestyrelse kan være af stor værdi – men værdien øges hvis den/dem der sætter bestyrelsen gør sig nogle overvejelser om, hvilke kompetencer/profiler de ønsker i bestyrelsen – og accepterer at give dem indflydelse som bestyrelsesmedlemmer.
Har du yderligere spørgsmål om de juridiske rammer for drift af et selskab/en virksomhed, så kontakt Jacob Thorup Larsen, partner, Advokatfirmaet Kühnel, på tlf. 81 61 19 28 eller mail jacob@advokatfirmaetkuhnel.dk.
Menu