Et nyt familieretssystem træder i kraft den 1. april 2019, hvilket får betydning for mange opbrudte familier. Formålet med det nye system vil i høj grad være, at hensynet til barnet er altafgørende.
Statsforvaltningen nedlægges
Med den nye lovs ikrafttræden vil Statsforvaltningen blive nedlagt til fordel for det nyoprettede Familieretshus. Formålet hermed er at skabe ét sammenhængende system, idet Familieretshuset får til opgave at behandle sager vedrørende familien i bred forstand, herunder sager om skilsmisse, forældremyndighed, samvær og børnebidrag.
Samtlige familieretlige sager vil således fremover starte i Familieretshuset. Her vil der først og fremmest være fokus på børnenes trivsel, der vil eksempelvis altid være en fast voksen, børnene kan tale med. Det nye system vil også have fokus på rådgivning og konflikthåndtering mellem forældrene.
Krav om refleksionsperiode inden skilsmisse
Med den nye lov bliver der indført en refleksionsperiode på tre måneder, som er gældende for forældre med fælles børn under 18 år. Formålet er at give forældrene tid til at reflektere over, hvorvidt en skilsmisse egentlig er ønsket, og i så fald hvordan den bør forløbe for at tilgodese børnenes trivsel på bedst mulig vis. Reglen om tre måneder er ikke gældende i tilfælde af vold eller utroskab.
For at understøtte formålet er der krav om, at begge forældre skal gennemføre et digitalt forløb, Samarbejde Efter Skilsmisse, før en direkte skilsmisse kan blive en realitet. Forløbet har til hensigt at tvinge forældre til at tænke over, hvordan en skilsmisse ser ud fra børnenes synspunkt, og hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt med sin tidligere partner.
Delt bopæl
Fra den 1. april 2019 bliver det muligt at aftale, at børn skal have delt bopæl mellem forældrene. Dette forudsætter, at forældrene er enige herom, og at der er fælles forældremyndighed. Dog vil der som udgangspunkt automatisk være delt bopæl de første tre måneder efter et samlivsophør, uanset enighed, medmindre begge forældre flytter fra det fælles hjem.
Uanset en aftale om delt bopæl, vil børnene kun have én folkeregisteradresse. Delt bopæl har således kun betydning for forældrene. Det betyder, at forældre skal være enige om alle overordnede beslutninger vedrørende børnene, blandt andet valg af daginstitution, og hvor i landet børnene skal bo.
Børne- og ungeydelse
I forbindelse med den nye lov har udbetalingen af børne- og ungeydelsen ligeledes været drøftet, og i marts 2018 er der indgået en politisk aftale om deling af denne ydelse. Ifølge denne aftale skal børne- og ungeydelsen som udgangspunkt deles ligeligt mellem forældre, der har fælles forældremyndighed. Dette forudsætter, at børnene opholder sig næsten ligeligt hos hver forælder, det vil sige en 7/7- eller 6/8-ordning. Er der en mere skæv fordeling, vil ydelsen fortsat blive udbetalt til den forælder, der har mest samvær med børnene.
En politisk aftale er dog ikke ensbetydende med gældende ret. Selvom aftalen er indgået af samtlige partier, skal den først vedtages formelt. Der skal således først vedtages et nyt lovforslag herom.
Det forventes, at lovforslaget fremsættes i april 2019, og at de nye regler om børne- og ungeydelsen vil træde i kraft den 1. januar 2020.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere omkring de nye regler eller har behov for bistand til en familieretlig problemstilling, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 98 35 7-9-13, hvor advokat Lars Kühnel og advokat Camilla Kühnel er klar til at yde rådgivning.